Bæredygtighed


Bæredygtighed

FNs verdensmål er på dagsordenen i de fleste organisationer, hvad enten de er offentlige, private eller non profit. Og selvfølgelig også i Lejerbo, hvor vi reelt har arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed siden 1944.

Som en udløber af Lejerbos visioner har vi dog taget fat på at arbejde mere systematisk med både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

Fælles forståelse
Det første skridt har været at udarbejde en fælles forståelse af bæredygtighed i Lejerbo. Det gjorde vi i 2020.

Med udgangspunkt i FNs definition på bæredygtighed, fik vi formuleret vores egen definition. FNs lyder sådan: ”…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nuværende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for opfyldelse af deres behov”.

Det har vi i Lejerbo oversat til, at vi sammen med beboerne skal give boligafdelingerne videre til næste generation af beboere som velholdte, økonomisk velfunderede, socialt velfungerende og miljørigtige afdelinger.

De videre skridt
Næste skridt er, at vi bliver mere bevidste om, at mange tiltag i Lejerbo, der allerede er bæredygtige. Det arbejde er i fuld gang. Blandt andet ved at vi fortæller små historier om bæredygtige aktiviteter og tiltag både på Lejerbos interne medier og på de sociale medier.

Tredje skridt bliver dels at kunne måle bæredygtigheden, dels at søsætte endnu flere bæredygtige initiativer. Det går vi i gang med i 2021.


Små bæredygtige historier fra 2020

Midler til en god sommer

I sommer indgik Folketingets partier en aftale om en sommerpakke, som skulle give børn og unge en god sommerferie trods Corona-krisen. Midlerne fra sommerpakken fik Lejerbo del i, så der kunne skrues op for sommeraktiviteterne rundt om i landet. Det blev til alt fra udflugter til forlystelsesparker, museer og zoologiske haver til sushikursus, naturoplevelser og aktiviteter hjemme i boligafdelingen.

Klik her for at se opslaget om sommerpakken på LinkedIn

Bæredygtige boliger

Bæredygtigt byggeri kan have mange former. I 2020 fik det svanemærkede byggeri Ved Skoven i Blovstrød godkendt skema B.

Klik her for at læse om de svanemærkede boliger på LinkedIn

Fra jord til maver

Foreninger, frivillige indsatser og lommepenge-projekter er nogen af de mange aktiviteter, der styrker den sociale bæredygtighed i boligområderne. I projektet ”Fra jord til maver ” i Maglehøj kombineres den sociale bæredygtighed med den miljømæssige, når lommepenge-børnene dyrker grøntsager.

Klik her for at se billeder fra projektet “Fra jord til maver” på Instagram

Fitness-center lige uden for døren

Sundhed indgår også i FNs verdensmål. Og på Valdemarsvej i Herning har beboerne nu nem adgang til udendørs træning. De har nemlig etableret en fitness-legeplads til glæde for både store og knapt så store.

Klik her for at komme til opslaget om fitness-legepladsen på Instagram

Genbrugsskur sparer CO2

I 2020 fik beboerne på Seedorffs Vænge et nyt skur bygget af genbrugsmaterialer. Skuret er opført efter konceptet Næste Skur. Ved at opføre skuret på denne måde har afdelingen sparet klimaet for op imod 18 ton CO2.

Klik her for at læse opslaget om genbrugsskuret på LinkedIn

Grønne områder er rigtig grønne

Når boligafdelingerne lader de grønne områder blive mindre friserede, er det godt for økonomien, fordi der skal bruges færre timer på at holde områderne pæne. Men det er også godt for miljøet og biodiversiteten. Det valg træffer flere og flere boligafdelinger. Det har de også gjort på Flintebakken i Horsens.

Klik her for at se opslaget på Facebook om grønne områder

Vi bliver klogere

I Lejerbo vægter vi uddannelse af både beboerdemokrater og ansatte højt og understøtter på den måde social bæredygtighed. Det er ikke mindst kursusafdelingen, der står i spidsen uddannelsen. Og selv om rammerne for at afholde kurser ikke var de bedste i 2020, kom der alligevel et nyt kursuskatalog på gaden.

Klik her for at se artiklen på LinkedIn om det nye kursuskatalog